Brugte designersofaer

Hos KLASSIK finder du et skiftende udvalg af brugte designersofaer fra det 20. århundrede. Kollektionen omfatter originale vintage sofaer af blandt andre Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Poul Kjærholm og Finn Juhl.

Hver sofa er udvalgt med fokus på autenticitet, producent, kvalitet og stand. Da der er tale om originale brugte møbler, vil mange modeller kun være tilgængelige i et enkelt eller ganske få eksemplarer.

Originale sofaer fra Danish Modern

Danske møbelarkitekter arbejdede gennem det 20. århundrede med sofaen som både et funktionelt møbel og et vigtigt element i indretningen. Resultatet blev sofaer med stor variation i konstruktion, komfort, materialer og formsprog.

Udvalget kan spænde fra enkle trærammer med løse hynder til fuldpolstrede sofaer i læder eller tekstil. På den enkelte produktside finder du oplysninger om designer, producent, materialer, mål, produktionsperiode og stand.

Du kan læse mere om formgiverne bag møblerne i vores oversigt over danske og internationale designere.

Original stand eller professionel ompolstring

Nogle af vores vintage sofaer sælges i original stand med bevaret patina, mens andre er professionelt istandsat eller ompolstret på vores egne værksteder. Vi tager udgangspunkt i sofaens konstruktion, alder og oprindelige udtryk, når vi vælger den rette behandling.

Ønsker du et færdigistandsat møbel, kan du udforske vores udvalg af ombetrukne designklassikere. Læs også mere om vores arbejde med istandsættelse og restaurering.

Find den rette vintage sofa

Når du vælger en brugt designersofa, er det relevant at overveje sofaens mål, siddekomfort, materialer og placering i rummet. Sofaen kan kombineres med en af vores brugte designerlænestole og vintage sofaborde.

Har du spørgsmål til en konkret sofa i vores aktuelle udvalg, kan du ringe på 33 33 90 60 eller kontakte os via mail.